Skip to main content
Sunne vanner

Kostråd

Det du spiser og drikker er med til at påvirke dit helbred. At spise sundt og varieret kombineret med fysisk aktivitet er godt for både krop og sjæl. Med den rigtige hverdagskost kan du også holde dig mere sund og energisk. Ofte kan de små skridt i hverdagen have en stor betydning for dit helbred – og endda også for klimaet.

Spis planterigt, varieret og ikke for meget

En varieret og planterig kost er ikke bare godt for din sundhed, men også for klimaet. En planterig og varieret kost består af mange grøntsager, frugter, bælgfrugter, frø og nødder, fuldkornsprodukter og kartofler, men også fisk, æg, mejeriprodukter og planteolier og en mindre mængde kød. Det anbefales at variere mellem forskellige fødevarer, ligesom det er vigtigt, at du ikke spiser for meget.

Spis mere frugt og grønt

En kost rig på frugter og grøntsager gør det nemmere at holde eller opnå en sund kropsvægt. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 600 g frugt og grønt om dagen – altså ”6 om dagen”. Mindst halvdelen af disse skal være grøntsager.

Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

Hvis du vil spise sundt, er nødder og bælgfrugter gode valg. Det samme er fisk og skaldyr, da de indeholder fedtstoffer, vitaminer og mineraler som D-vitamin, jod og selen, der kan være svære at få tilstrækkeligt af fra andre fødevarer.

Spis mad med fuldkorn

Fuldkorn findes i mad lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er bevaret. På den måde bevares flere kostfibre, vitaminer og mineraler i fuldkornsprodukter. Mad med fuldkorn mætter godt, så du vil som regel spise mindre af det og gør det derved lettere at holde vægten. Fuldkorn er desuden godt for fordøjelsen.

Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

Planteolier, såsom olivenolie, er gode kilder til fedtstof, når du vil spise både sundt og klimavenligt. Ved at bruge planteolier frem for f.eks. smør, mindsker du risikoen for hjertekarsygdomme.

Når det kommer til mejeriprodukter, bør du så vidt muligt holde dig til magre varianter. Engang imellem kan du dog godt spise lidt federe mejeriprodukter. 

Spis mindre sødt, salt og fedt

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at det er nødvendigt at begrænse dit indtag af søde, salte og fede madvarer for at spise sundt. Du kan godt spise lidt, men et højt indtag kan føre til overvægt.

Drik vand

For at fungere optimalt har din krop brug for vand. Vand dækker din krops behov for væske uden at bidrage med kalorier, men væsker som mælk, juice og andre drikkevarer tæller også med i dit væskeregnskab. Vand fra hanen er ligeledes det mest klimavenlige valg.

Kilde: Fødevarestyrelsen, https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/spis-planterigt-varieret-og-ikke-for-meget/

Opdateret 19. marts 2021

Om Bifiform

Vidste du at?

BIFIFORM har været på det danske marked i mange år. Vil du vide mere om BIFIFORM?

Læs mere

Tips til mosjon small

Tips til mere motion

Mange af os har en travl hverdag, der gør at vi ikke altid har tid til at træne. Kunne du tænke dig nogle tips til at få mere motion i hverdagen?

Læs mere

iStock 000028890914 Medium

Sunde opskrifter

I en travl hverdag kan det ske, at man ikke altid får lavet mad, der både er sund og lækker. Vi giver dig derfor fire sunde og spændende opskrifter her.

Læs mere

Rejsetips

Rejsetips

Uanset om du tager på en spændende vandretur til Himalaya eller en afslappende strandferie til Middelhavet, så bør du være forberedt.

Læs mere