Skip to main content
Sunne opskrifter

Sunde opskrifter

Du er sikkert stødt på citatet "Du er, hvad du spiser", så hvorfor ikke spise noget sundt og lækkert?

Vi har fået lavet nogle opskrifter på sunde og lækre salater samt idéer til, hvad de kan serveres til. Værsgo' at gå på opdagelse i fire årstidsinspirerede salater!

Forårssalat med radiser, vilde urter og æbler

Det skal du bruge til 4-5 personer:

  • 1 bdt. radiser
  • 100 g. vilde urter (fx ramsløg, fuglegræs, løgkarse, sødskærm, skovsyre, skvalderkål, m. fl.)
  • 3 dl. koldpresset rapsolie
  • 2 dl. god æbleeddike
  • 4 spsk. grov sennep
  • 4 spsk. honning
  • Salt og peber
  • 500 g. gulerødder
  • 8 stk. grønne asparges (hvide kan evt. også bruges)
  • 2 stk. æbler
  • 150 g. valnødder

Sådan gør du:

  1. Alle grøntsagerne klargøres. Skyl dem og skræl evt. de hvide aspages
  2. Snit radiser, asparges og gulerødder fint
  3. Skær ramsløg og øvrige urter i tynde skiver
  4. Rist valnødderne med salt (evt. i ovnen eller kort på en pande uden fedtstof, tilsæt lidt havsalt i flager)
  5. Pisk eddike, sennep, honning og olie sammen til en vinaigrette. Smag til med salt og peber
  6. Bland grøntsager og urter og marinér lidt af gangen med vinaigrette - ikke mere end, at vinaigretten lige hænger ved
  7. Anret på tallerken

Idé:

Server med croutoner lavet af rugbrød, almindeligt brød eller skiver af parmesan. Server som tilbehør til fisk, kylling, andebryst eller lam.

Forårssalat med tørrede gulerødder og spidskål, æble, sesam og mandler

Salaten er dejlig mild i smagen og man kunne næsten mistænke den for at være usund!

Det skal du bruge til 3-5 personer:

  • 1 lille spidskål eller 2/3 stort
  • 2 æbler
  • 100 g. mandler
  • 1/2 dl. sesamfrø
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. sirup (gerne æble eller stikkelsbær)
  • 3 spsk. æblecidereddike eller æbleeddike
  • Salt og peber

Sådan gør du:

  1. Snit kålen fint og skær æblerne i tern
  2. Rist mandlerne på en tør pande og rist efterfølgende sesamfrøene under opsyn, da de ret hurtigt begynder at hoppe rundt på den varme pande
  3. Bland alle de våde ingredienser sammen til en dressing og smag til med salt og peber
  4. Bland kål, æbler, groft hakkede mandler og ristet sesam sammen i en stor skål og hæld dressingen over
  5. Vend salaten forsigtigt så al kålen har fået dressing på sig
  6. Anret med tørrede gulerødder

De tørrede gulerødder - det skal du bruge:

Skær i tynde skiver og læg på bagepapir på en bageplade. Bag i ovnen på 75°C i ca. 6-8 timer til de bliver tørre.

Idé:

Server evt. som tilbehør til fisk, kylling, andebryst eller lam.

Sommersalat af perlebyg og tørret frugt

Det skal du bruge til 3-5 personer:

  • 50 g. perlebyg
  • 1-2 hvidløgsfed
  • 50 g timian
  • Salt
  • 1/4 agurk i skiver
  • 1 lille håndfuld frisk persille
  • 50 g. friske blåbær
  • 8 stk. jordbær
  • 2 forårsløg
  • 1 stor håndfuld friske spæde spinatblade
  • 1 godt økologisk æble med god smag
  • 1 revet citron

Sådan gør du:

  1. Kog perlebyg møre i hvidløg, timian og et nip salt.
  2. Skær agurk, løg og æble i skiver, hak den friske persille og riv citronen.
  3. Bland tørret frugt i salaten.

De tørrede frugter til salaten – det skal du bruge:

  • 5 syrlige æbler (ca. 500 g)
  • 5 faste, modne pærer (ca. 500 g)
  • 2 spsk friskpresset citronsaft

Sådan gør du:

Skræl æbler og pærer og fjern kernehusene. Skær frugten i tynde skiver og læg dem evt. i vand med citronsaft efterhånden som de er klar. Læg frugtskiverne tæt, men ikke overlappende, på en bageplade med et rent viskestykke. Stil pladerne i ovnen og tør frugten, stadig på viskestykket, indtil frugtringene er gummiagtige. Tørretid i ca. 6-8 timer ved 75°C - gerne varmluft. Lad dem eftertørre i ovnen, mens den bliver kold.

Idé:

Server som tilbehør til dejligt grillmad, langtidsstegt gris eller braiseret kød.

Vintersalat med rodfrugter og tørre parmesanflager

Det skal du bruge til 4-5 personer:

  • 2 stk. pastinakker i skiver
  • 2 stk. rødbeder  i skiver
  • 3 stk. gulerødder i skiver
  • 1 1/2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. finthakket rød chili
  • 2 spsk. pinjekerner
  • 2 stk. hjertesalathoveder
  • 1/2 tsk. revet citronskal
  • 2 spsk. god Balsamico eddike
  • 1 dl. fintplukket bredbladet persille
  • 8 stk. radiser i skiver

Til dressing skal du bruge:

  • 2 dl olie
  • 1/2 dl. citronsaft
  • Salt og peber
  • Parmesanflager
  • 100 g. revet parmesan
  • 10 g. sukker
  • Evt. hakket timian

Sådan gør du:

  1. Vend salaten med rodfrugterne og dressingen
  2. Pynt med radiser og tørre parmesan flager

Idé:

Rodfrugterne kan evt. bages eller serveres rå. Læg de tynde skiver i koldt vand i ca. 10 min. De kan godt ligge i køleskabet i længere tid men husk at skifte vandet. Salaten kan evt. laves dagen før, bare sæt den et tørt sted. Server som tilbehør til medisterpølse, and eller evt. glaseret skinke. Salaten passer til alle retter med vildt og er god til en rugmelstegt sild.

Vi giver også gode råd til, hvad du bør gå efter, næste gang du køber ind. Læs med her.

Cropped Parsnip iStock 000018596624Small

Pastinak indeholder vitamin A, B og E samt mineralet kalium.

cropped iStock 000020605249Small

Hvidløg indeholder vitamin A, B og C.

cropped iStock 000021604435Small

Spidskål indeholder vitamin A, C og K.

cropped iStock 000040357002Small

Mandler indeholder vitamin E og B, samt mineralerne phosphor, jern og zink.

cropped iStock 000015223284Small

Perlebyg indeholder 8,5 gram kostfibre pr. 100 gram.

cropped iStock 000019142570Small

Blåbær indeholder C-vitamin og mineralet kalium.

cropped iStock 000018539138Small

Gulerødder indeholder vitamin A samt mineralerne fosfor og jod.

cropped iStock 000009641004Small

Pinjekerner indeholder B- og E-vitamin samt mineralerne kalium, magnesium, phosphor, jern og zink.

Kostråd

Kostråd

En sund og varieret kost er med til at opretholde et godt helbred. Ønsker du at blive opdateret på de nyeste kostråd?

Læs mere